Om LIFETIME Kidsrooms

LIFETIME er et dansk brand og ejet af familievirksomheden M. Schack Engel A/S, som blev grundlagt i 1972.
Virksomheden M. Schack Engel A/S startede helt tilbage i 1924, hvor Lars Hans Engel, bedstefar til den nuværende virksomhedsejer, åbnede et værksted til reparation af træmøbler i Højer, en lille landsby i den sydvestlige del af Danmark. Hans søn, Martin Schack Engel overtog virksomheden i 1958 og udvidede porteføljen af træprodukter, hvor han i de følgende år skiftede det lille værksted til en lille møbelproduktion.

Alle møbler var lavet af fyrretræ og de første modulopbyggede senge, blev holdt sammen af trækiler, så der ikke var behov for beslag eller metalskruer, hvilket var ret unikt på dette tidspunkt. På grund af stor efterspørgsel, fokuserede virksomheden på børne- og ungdomsmøbler og investerede yderligere i medarbejdere og udstyr til en udvidet møbelproduktion. Dette blev starten på et vellykket sengesystem, der startede med at hedde ’Rune’, herefter ’Classic’ og nu LIFETIME Kidsrooms ’Original’. En udvikling, der har været drevet af hele 3 generationer i Engel-familien – hvor den seneste og nu 4. generation, Henrik Engel, John’s søn i 2013 blev en del af. 

I dag drives og ejes virksomheden af John Engel, hans søn Henrik Engel og Keld Nielsen, der tilbage i 2008 blev en del af ejerkredsen efter at have arbejdet mange år i virksomheden.

Alle LIFETIME Kidsrooms møbler er fremstillet i vores eget danske produktionsanlæg på 13.000 m2 i Højer - ved hjælp af eksperter, møbelfagfolk og en ultramoderne maskinepark. Tekstiler og tilbehør laver vi i samarbejde med en række dygtige og erfarne designere og producenter, som har deres ekspertise på dette område.

LIFETIME Kidsrooms er stolte af at kunne bibeholde vores møbelproduktion i Højer, Danmark - og forhandle vores danske kvalitetsmøbler i mere end 35 lande verden over. Vi er en større, men meget miljøbevidst møbelproducent, som producerer bæredygtige møbler af høj kvalitet. Al elektricitet på vores fabrik og kontorer er fra den bæredygtige energikilde - vindmøllen. Vores fabrik alene opvarmes med restmateriale fra vores egen produktion. LIFETIME Kidsrooms modtog en Green Environmental Award tilbage i 2004 for vores ansvarlige og miljøvenlige produkter.

FSC-certificeret skovbrug

Alt vores træ kommer fra udvalgte skovplantager i Nordeuropa. Træet leveres fra Sverige, Finland, Letland og Litauen.

Det er der flere grunde til. Vores leverandører er FSC-certificerede, og alt vores råtræ kommer fra kontrollerede skovbrug i Nordeuropa. Certificeringen forsikrer os om, at alt vores træ kommer fra bæredygtigt skovbrug, som vi kan være stolte af.
 
Vi giver tilbage, og er bevidste om, at vi skal gøre vores for at passe på klimaet. Derfor tager vi vores ansvar meget alvorligt, og vi bruger kun træ fra skovbrug med ansvarlig skovdrift.

FSC-certificeringen sikrer os, at der altid gives tilbage. For hvert andet træ vi bruger i vores produktion, plantes tre nye træer.

Langsomt voksende træer fra Nordeuropa

En af grundene til, at vi samarbejder med en række savværker fra Nordeuropa, er, at træer vokser langsomt i de kolde klimaområder, man har i Finland, Sverige, Litauen og Letland.

Nordpå, hvor klimaet er udfordrende og koldt, vokser fyrretræerne langsommere end skovområder med højere temperaturer. Træerne er længere om at vokse sig store, da det er udfordrende at vokse i det hårde, kolde klima. Derfor er fyrretræet både hårdere og mere robust end hurtigvoksende fyrretræ fra varmere skove.

Vores træ får den tid, det skal bruge for at opnå den rette hårdhed uden tilføjelse af kunstige midler. Vi fremskynder ikke noget og vi ønsker kun at bruge det absolut bedste træ i vores møbelproduktion.

Træet ankommer - i sin rene og naturlige form - til vores danske fabrik i Højer i Sydvestjylland. Savværker i Nordeuropa skærer træet i uniforme planker, som gennemgår en lang række kvalitetsundersøgelser, inden møblet godkendes til levering til et børneværelse rundt i verden.

Produktion med omtanke

Hos LIFETIME Kidsrooms bruges udelukkende økovenlig og vandbaseret lak til behandling af alle møbler. Behandlingen af træet er meget effektiv og træoverfladen forsegles og dækkes efter bedste praksis. Den økovenlige lak, som bruges til farvebehandling af træ, er ikke skadelig at indånde, hvilket giver vores ansatte gode arbejdsforhold på møbelfabrikken i Højer.

Vi bruger fyrretræsplanker med synlige knaster til alle vores møbler med hvidpigmenteret og gråpigmenteret udseende. Den karakteristiske knast-struktur fornemmes tydeligt i det pigmenterede træ, hvilket giver møblerne et naturligt udseende, hvor man tydeligt fornemmer strukturen af træ.

I vores møbler med hvid overflade fornemmes træstrukturen ikke. Her er overfladen glat og den hvide farve er gennemtrængende. Vores møbler med hvid overflade produceres i knastfri fyrretræ. Alle knaster fjernes fra fyrretræsplankerne for at opretholde et enkelt og klassisk hvidt udseende.

Fra generation til generation

Udgangspunktet for LIFETIME Kidsrooms har altid været at skabe unikke møbelløsninger til børn. Det har vi gjort siden 1972, og det vil vi også gøre i fremtiden. Hos LIFETIME Kidsrooms producerer vi nemlig møbler, der sætter rammerne for den gode udvikling hos børn i alle aldre.

Det er vigtigt for os, at vi bidrager til at fremme et fokus på kvalitet frem for kvantitet. Vores ønske er at skabe kvalitetsmøbler, der holder hele livet. Det skal ikke være nødvendigt at købe nye møbler, så snart børnenes behov ændrer sig.

Ombyg, tilføj og kombiner dine børnemøbler på ny, når børnene har brug for mere opbevaring, mere plads til leg eller flere sovepladser. Vores mål er – og har altid været - at skabe gode møbelløsninger, som altid vil have en plads i hjemmet.

Børnemøbler bør holde længe, fordi det – ganske vist – er uundgåeligt, at børn vokser og vokser. Derfor er det også helt naturligt for os, at et børnemøbel bør vokse med barnet.

Ikke nok med, at vores møbler har flere funktioner og kombinationsmuligheder, gør vi også meget ud af, at kvaliteten er helt i top. Derfor er vores møbler i familien gennem flere generationer, når flere børn kommer til, og stamtræet udvides yderligere.

Bæredygtig produktion

På vores danske fabrik bruger vi kun elektricitet fra bæredygtige energikilder. Al elektricitet til den daglige drift af vores produktionsanlæg kommer fra vindmølle energi. Grøn energi og bæredygtige løsninger har - lige siden begyndelsen - været en del af vores DNA hos LIFETIME Kidsrooms.

Det 13.000 m2 store produktionsareal i Danmark opvarmes udelukkende med restmateriale fra produktionen. Intet går til spilde på produktionsanlægget. Alt træ, som er i overskud, bruges til opvarmning af fabrikken.

Vi bidrager til den grønne omstilling, og ønsker at opretholde fokus på nødvendigheden af at anvende klimavenlige energiløsninger i produktionen af møbler. Vi tager ansvar og gennem flere årtier har vi haft fokus på at reducere vores klimaaftryk ved at optimere vores produktionsanlæg hen imod bæredygtige produktionsløsninger.  

Sikkerhedsgodkendte børnemøbler 

Vi har produceret børnemøbler siden 1972. Vi ved derfor en ting eller to omkring fremstilling af kvalitetsmøbler til børneværelset. Det er meget vigtigt for os, at vores møbler er godkendt efter alle gældende regler. Derfor samarbejder vi med den uafhængige tyske virksomhed, TÜV, der tester og certificerer både faciliteter og genstande, for at minimere farer og forhindre skader. Vi gør os umage for at opretholde et højt kvalitetsniveau, hvor fokus er rettet mod at skabe møbler, som både forældre og børn føler sig trygge og godt tilpas med.

Produktionen af LIFETIME Kidsrooms senge foregår i overensstemmelse med alle gældende regler og sikkerhedsforanstaltninger i henhold til kravene fremsat af TÜV SÜD Product Service GmbH.

LIFETIME Kidsrooms er TÜV-certificeret fra d. 17/11 2020. Certifikatet forsikrer om opretholdelse af fejlfri og ensartet møbelfremstilling. Senge fra LIFETIME lever op til alle sikkerheds- og sundhedskrav opsat af The German Product Safety Act.

Design med fornuft og hjerte

LIFETIME Kidsrooms møbler er designet af vores hollandske designer, Jaco Bosch. Siden 2011 har Jaco udviklet unikke børnemøbler til børn i hele verden. Jacos inspirerende og funktionelle designs inspirerer og bidrager til gode barndomsminder over hele verden. På samme tid bidrager møblerne til glade forældre verden over, som elsker den høje funktionalitet i børneværelset.

Vi gør en dyd ud af at forene funktionalitet og kreativitet gennem godt design. Det har vi altid gjort, og vores filosofi er, at godt design skal tale til både fornuft og hjerte. Det er et standpunkt, vi altid vender tilbage til, når nye møbler er på tegnebrættet.

Det har altid været vigtigt for os at skabe børnemøbler, som gør en forskel for både børn og forældre. I årtier har vi opretholdt vores oprindelige filosofi med fokus på godt håndværk og innovative løsninger.  

I dag er det stadig med afsæt i virksomhedens oprindelige værdier, at møblerne designes og produceres. Udover at skabe de perfekte rammer for barnets gode udvikling, designes vores møbler med afsæt i at kunne vokse sammen med barnet. Alle møbler designes derfor stadig med afsæt i kombinationen mellem kreativ og funktionel design.